Patron vender tilbage i fuld styrke – åbner for svenske Transport League på Tobakken


Efter perioder med pauser og personskader, der krævede heling, står Esbjerg-bandet Patron nu i fuld opstilling og klar til at sende tung fuzz og doom ud over scenekanten. Patron spiller nemlig et opvarmningsgig på Tobakken i Esbjerg torsdag 27. november.

Patron blev dannet i 2021 og bygger på en fælles passion for hårde, mørke riffs og støvede, tunge grooves.

Debutpladen fra 2023 satte retningen med fire stærke numre, og siden er der skrevet nyt materiale til et kommende album.

Live er Patron rå energi: tyk bund, skæve riffs og en intens, kompromisløs attitude. Besætningen består af Johan Gessner Roland (vokal), Simon Fontana (guitar), Allan Nielsen (bas) og Jakob Smedegaard (trommer).

Nu varmer de op på Tobakken for selveste Transport League – og de gør det ikke som et supportband i skyggen, men som en lokal kraft med sit eget udtryk og et klart blik fremad.

Det svenske hovednavn: Transport League

Efter tre års pause er det svenske groove-metalband tilbage med albummet We Are Satan’s People, udgivet på Black Lodge Records.

Bandet blander rå energi med nye elementer, men holder fast i den tunge boogie from hell-signatur, der har defineret deres lyd siden 90’erne. Med fire album fra 1995-2003 og et ry for eksplosive liveshows kommer de til Esbjerg med hård, svedig og rytmisk metal direkte fra den svenske undergrund.

Resumé in English

Esbjerg-based doom and fuzz band Patron return to the stage in full force after periods of lineup challenges and recovery from injuries. Formed in 2021, the band released their debut EP in 2023 and has since been working on new material. They will support Swedish groove-metal veterans Transport League at Tobakken, yet stand out with their own heavy and uncompromising sound. Transport League returns after a three-year break with the new album We Are Satan’s People, continuing their raw and rhythmic style that made them a cult group in the late ’90s.

Kommentarer